Rodukrudt, og især kvik, er et stigende problem i vores økologiske forsøgsmarker. Se her på siden "kampen" mod dette problem.

Dine kommentarer

Aktiviteterne er afsluttet.

Aktiviteterne er afsluttet, billederne og tekst ligge til inspiration til dem som måtte have behov for dem.

Høst af KVIK-projekt.

Året 2004 har været ideelt for vækst og opformering af kvikudløbere. På billedet her høstes værn rundt om vores kvikprojekt.

se videoklip

Afslåning af kløvergræs før minisommerbrak.

Vi har i flere år praktiseret at udføre minisommerbrak, som går ud på at afslå en kløvergræsmark medium juni, holde marken sort i 1½ mdr. og herefter etablere en efterafgrøde. Metoden har dog visse negative effekter læs her.

Hvad er en minisommerbrak

Se videoklip.

Skrælpløjning.

Skrælpløjning er en god gammel foranstaltning at gøre, hvis man vil reducere kvikbestanden. Pløjedybden ligger på 7-9 cm. Ved denne dybde kommer hovedparten af kvikrødderne til at ligge ovenpå jorden. 

se videoklip

Fræsning.

En kraftig fræsning/sønderdeling af kvikrødderne er også en mulighed for at reducere problemet. Der kræves dog, at der efterfølgende etableres en konkurrerende efterafgrøde. 

se videoklip

Harvning.

Gentagende harvninger: Hver gang kvikken har 3-4 blade på udløberne, harves marken. Behandlingen har nogen effekt, men er også forbundet med udvaskning af næringsstoffer.

se videoklip

Kvik-up harven i brug for at blotlægge kvikken.

Kvik-up-harven er kommet i marken. Den er god til at blotlægge kvikrødderne. Problemet er i mange tilfælde, at luftfugtigheden er for høj til at kvikrødderne udtørrer.

se videoklip

Frilægning af kvikrødder.

Kartoffelfrilæggeren er taget i brug. Den er særdeles god til at frilægge kvikken. Et skøn er, at 80 - 90% af rødderne ligger ovenpå jorden efter denne behandling. Denne behandling vil være praktisk umulig under alm. forhold, da kapaciteten er alt for lille.

se videoklip

Vi prøver lige at brænde de kvikrødder.

Når nu man har kvikrødderne liggende ovenpå jorden, kunne man lige så godt brænde dem og pløje dem ned, hvis det var muligt. Det prøver vi.

se videoklip

Det brændte kvik.

Vi prøvede at brænde nogle kvikrødder meget, - (nogle blev brændt meget, og andre blev ikke brændt).

Brændt kvik kommer i potter.

Vi lagde derefter de brændte kvikrødder i nogle potter, og lagde 10 cm jord ovenpå dem.

Potteforsøg 1 mdr. efter brænding.

Efter 1 mdr. kan vi her se effekten. Potten til venstre blev brændt meget. Den i midten blev brændt lidt, og spanden til højre blev ikke brændt.  En brænding svækker kvikken meget, men bekæmper den ikke helt. Det skal her også understreges at dette lille eksperiment ikke blev lavet under videnskabelige forhold, og må ikke tages som entydig sandhed.

Såning af en efterafgrøde.

Efter en minisommerbrak skal der sås en efterafgrøde, som kan konkurrere med den tilbageværende kvik.

se videoklip

Efterafgrøde.

Her ses en ikke-overvintrende efterafgrøde bestående af: Gul sennep, w.w. rajgræs og persisk kløver.

Efterafgrøde.

Her ses en overvintrende blanding bestående af: Vinterraps, w.w. rajgræs, vintervikke og rødkløver.

Ikke overvintrende efterafgrøde.

Den ikke- overvintrende efterafgrøde 1½ mdr. senere.

Overvintrende efterafgrøde.

Den overvintrende efterafgrøde 1 mdr. senere.